Kom i gang
Stripe Connect
pirr bruger Stripe Connect med direkte betalinger. Det betyder, at købers penge går ind på din egen Stripe-konto, og at pirr kun trækker sit gebyr af den enkelte handel.
Hvorfor det er sat sådan op
Der findes to måder at bygge en gavekortsplatform på. Den ene lader platformen tage imod pengene og udbetale videre til forretningen. Den anden lader betalingen gå direkte til forretningen og trækker kun et gebyr. pirr gør det sidste.
- Du venter ikke på en månedlig udbetaling fra os — der er ingen udbetaling fra os.
- Går pirr ned i morgen, ligger dine penge stadig på din egen Stripe-konto.
- Fordi pengene aldrig passerer pirr, udløser gavekortsalget ikke krav om e-pengelicens hos os.
Sådan forbinder du
- 01Gå til Indstillinger → Udbetaling i dashboardet.
- 02Vælg at forbinde Stripe. Du sendes over til Stripe.
- 03Log ind på en eksisterende konto, eller opret en ny undervejs.
- 04Udfyld Stripes legitimering og send den.
- 05Du sendes tilbage til pirr, hvor status opdateres.
Hvad Stripe spørger om
Legitimeringen er Stripes, ikke pirrs. Hav følgende klar, så tager det typisk få minutter:
- CVR-nummer og den registrerede virksomhedsadresse.
- Oplysninger om ejere og tegningsberettigede.
- Bankkonto til udbetaling.
- Legitimation for den, der opretter kontoen.
MobilePay
MobilePay er en kapacitet på din Stripe-konto, som skal være aktiveret. Er den ikke det endnu, kan kunderne betale med kort imens. Vi henter kapabilitetsstatus fra Stripe, så dashboardet viser, hvad der faktisk er slået til.
Gebyrer
| Hvem | Hvad | Hvor det trækkes |
|---|---|---|
| pirr | 2,5 % af salget | Som application fee på handlen |
| Stripe | Stripes egne transaktionsgebyrer | På din Stripe-konto |
Refundering
Refunderer du en ordre fra dashboardet, går pengene retur gennem Stripe fra den konto, betalingen landede på. Uindløste kort på ordren annulleres samtidig.