Kom i gang
Kom i gang
Der er fire ting mellem dig og dit første solgte gavekort. Regn med en halv time, hvoraf det meste er Stripes legitimering.
1. Opret kontoen
Tilmeld dig med din emailadresse og forretningens navn. Den, der opretter kontoen, bliver ejer og er den eneste, der kan ændre produkter, priser og udbetalingsforhold.
Du kan gå direkte videre til Stripe — der er ingen ansøgning at vente på. Din butik er skjult, indtil Stripe har godkendt kontoen, og åbner så af sig selv. Læg produkter og branding ind imens.
2. Forbind Stripe
Betalinger går ind på din egen Stripe-konto, så den skal forbindes, før der kan sælges. Du kan enten tilslutte en konto, du allerede har, eller oprette en undervejs.
Se den fulde gennemgang i Stripe Connect, herunder hvad du skal have klar til legitimeringen.
3. Læg dine produkter ind
Et produkt er det, kunden kan købe: et fast beløb, et frit beløb inden for et interval, eller et klippekort. Du kan sælge flere typer side om side.
- Faste beløb — 300, 500 og 1.000 kr. dækker de fleste.
- Frit beløb — sæt et minimum og et maksimum, så kunden selv vælger.
- Klippekort — pris for hele kortet plus værdien af ét klip.
4. Sæt dit udtryk
Læg logo og accentfarve ind. Gavekortssiden og selve kortet bruger din farve, ikke pirrs — kunden skal opleve at handle hos dig.
Din side ligger på order.pirr.fun efterfulgt af dit eget navn, og den kan møde kunden på dansk, engelsk, svensk eller tysk.
Så er du i gang
Del linket, hvor dine kunder er: i menuen, i footeren på din hjemmeside, i nyhedsbrevet og i din Google-profil. Det første salg plejer at komme samme uge, som linket bliver synligt.
Sæt derefter personalets adgang op, så de kan indløse uden at kunne ændre priser.